OPLEVELSER​

Discgolf på vores helt egen bane

Besøg vores discgolfbane​

Prøv kræfter med discgolf på vores helt egen bane her på Carlsberg Camping. Fra vores discgolfbane kan du nyde en dag i naturen sammen med familien, mens I udfordrer konkurrencegenet.

Banen er placeret i vores lille skov, og herfra har I en fantastisk udsigt. Banen består af 9 huller og er til fri afbenyttelse af gæster på pladsen og udefra. Har I hund, er den også meget velkommen på banen, men skal holdes i snor.

Al brug og færden på banen er på eget ansvar. 


​Der er mulighed for at leje et sæt disc bestående af:​

  • Én putter
  • Én mid-range
  • Én driver.​

Sættet koster 50 kr. at leje. Det koster desuden 50 kr. for bortkomne disc. 

Sådan spiller man discgolf

​Er du i tvivl om, hvordan man spiller discgolf? Så kan du finde en oversigt over spillets regler her:

  • Discgolf spilles på samme måde som almindelig golf
  • Golfdiscen erstatter både kølle og bold
  • Hullet i golfbanen er erstattet af en discgolf-kurv
  • Man spiller i grupper på maks. 4 personer​
  • Alle spillere skal kaste fra teestedet (start) mod discgolf-kurven (hullet)
  • Herefter kaster man videre fra det sted, hvor golfdiscen er landet, indtil den er i hul
  • Golfdiscen tælles som værende i hul, når den ligger i kurven eller hænger i kæderne. Discen er ikke i hul, hvis den ligger oven på kurven, under kurven, eller hvis den blot har rørt kurven
  • Det er altid den spiller, der har sin disc længst væk fra kurven, der kaster først
  • Antallet af kast skrives ned for hvert hul og lægges sammen. Vinderen er den spiller, der har brugt færrest kast på samtlige huller
  • Sørg altid for, at du har frit udsyn, inden du kaster discen. Kast derfor aldrig, hvis der er mennesker eller dyr inden for rækkevidde.

Se kortet over vores bane

Nedenfor kan du se et kort over vores bane og de 9 huller.​

Følg med på vores Facebook! ​

Vi opdaterer jævnligt med spændende nyheder om vores campingplads, de forskellige faciliteter, vi tilbyder, og arrangementer, der finder sted.​

Familieferie på Carlsberg Camping 

​Carlsberg Camping ligger på Tåsinge i Det Sydfynske Øhav. Her er du og familien tæt på by, skov og strand. Tag en dyb indånding, og mærk roen sænke sig med udsigt over Svendborg, Thurø og Langeland, mens børnene hygger sig på pladsens legeområder, i badelandet eller vores store aktivitetshal.

Kontaktoplysninger

CARLSBERG CAMPING ApS

Sundbrovej 19, 5700 Svendborg

Klik her for rutevejledning

Telefon: 62 22 53 84

E-mail: mail@carlsbergcamping.dk