Om os

En familieplads, drevet af familie

I 2025 blev Carlsberg Camping solgt til familien Grevelund. Lejrcheferne og ejerne, Camilla og Kasper, kører pladsen sammen med deres to børn, Adam og Nora. Familien drømmer om plads til de store idéer, om natur i hverdagen og mere nærvær med campister, venner og familie.

En plads med lange traditioner

Carlsberg Camping blev grundlagt Pinselørdag 1963 på ejendommen Carlsberg, beliggende cirka 65 meter over havets overflade med en dejlig udsigt over Det Sydfynske Øhav. Carlsberg gården blev grundlagt i 1845 og stod færdig i 1848. Navnet “Carlsberg” stammer fra baron Carl Frederik Juel-Brockdorff (1839-1900), hvor “Carl” refererer til baronens fornavn, og “berg” er påvirket af det tyske ord for bjerg.

Mødet med Carlsberg

Den 12. februar 1990 anmodede Carlsberg Bryggerierne om, at campingpladsen ikke brugte navnet “Carlsberg”, da de havde registreret navnet i 1927. Efter drøftelser trak bryggeriet sagen tilbage den 5. april 1990, og campingpladsen beholdt sit oprindelige navn.​